



Min gode veninde og jeg gik for et stykke tid siden i gang med at lave hver vores scrapbog, så vi altid kan mindes vores 3 meget gode år på gymnasiet.
Sådan et projekt tager altid længere tid end man måske lige tror! Vi har klistret, klippet, tegnet og skrevet til den helt store guldmedalje, for at blive færdige med bogen – og nu er den endelig færdig! 🙂
Vi har lavet scrapbøgerne over to omgange. I første omgang bestilte vi billeder fra vores 3 år, til og med sidste skoledag, og i anden omgang bestilte vi de sidste billeder fra studenterugen, som vi også gerne ville have med. Det var egentlig meget rart at lave den af to omgange, så går man ikke så hurtigt kold i projektet 😉
Bogen er pyntet med masking tape og klistermærker fra bl.a. Søstrene Grene.
At lave en scrapbog er et tidskrævende men også et hyggeligt projekt, som bestemt er det hele værd! Jeg vil klart anbefale at kaste sig ud i sådan et projekt, for det er et utrolig godt minde at have med sig videre 🙂
God sommer!