I den sidste uge af min sommerferie rejste jeg sammen med min rigtig gode veninde fra højskolen til Møn. Og ja, jeg synes godt vi kan kalde det en rejse, for det tog godt 4 timer med en god blanding af busser og toge og godt med oppakning på ryggen. Da vi kom frem, følte vi i hvert fald, at vi havde været længe undervejs, og de korte gåture med vores rygsække nåede allerede at gøre os lidt nervøse for, hvordan det skulle gå, når vi dagen efter skulle gå næsten 20 kilometer til den næste by.
Efter første overnatning lidt uden for Stege startede vi ved byens Museum for at købe et vandrerkort over Camønoen. Derfra begyndte vi at følge de orange skilte, som førte os helt til Nyord, hvor vi skulle have vores anden overnatning.
Den første vandredag var hård, men det gik alligevel overraskende godt synes vi – i forhold til at vi dagen før følte os pænt pressede da vi bare skulle gå 2 km fra bussen til overnatningsstedet. Det var helt klart værst for vores kraveben og hofter, som ikke var vant til vores tunge rygsække.
Vores kroppe vænnede sig mere til rygsækkene i løbet af dagene og vi nød virkelig at gå. Det var sådan en god tur, og naturen rundt på Møn var så smuk! Vi boede på nogle hyggelige bed&breakfast og vandrerhjem, og kom forbi mange små hyggelige landsbyer. Jeg nåede at forelske mig i mange bindingsværkshuse undervejs 😍
Emmas højtaler stod for underholdning til turen, og det gjorde den godt! Vi dansede og sang igennem mange kilometer af turen, og lyttede til både musikquiz og podcast. Det var så hyggeligt – og festligt 😀
Da vi på dag 3 slog vores rekord og gik 23 kilometer, var vi ret stolte! Det var en fed følelse at vide, at vores kroppe kunne transportere os så langt! Og måske det ikke lyder helt vildt med 23 km, men vi fandt ud af, at med en tung rygsæk på ryggen, kan det på ingen måde sammenlignes med at gå en almindelig tur.
På vores sidste dag kom vi til Møns Klint. Det var den hårdeste dag med utrolig mange stigninger, men nok også den smukkeste dag! Emma fik lokket mig ned af de mange trapper til klinten, selvom jeg frygtede aldrig at komme op igen med rygsæk og trætte ben. Men det var en fed oplevelse, og klinten er jo virkelig bare pæn! Det ligner slet ikke Danmark, så vi følte nærmest vi var i udlandet på vandretur.
Den 4. vandredag var desværre også vores sidste. Vi havde ikke tid til flere dage på Møn, og var faktisk virkelig ærgerlige over at måtte stoppe, for det var en vildt fed tur! Vi har heldigvis aftalt at gå resten sammen – måske til næste sommer 🙂
Har du lyst til at vandre i Danmark, så kan vi varmt anbefale at gå Camønoen ❤️
